Rapporten analyserer betydningen af resiliens som et redskab til afskrækkelse og styrkelse af samfundssikkerheden, især i konteksten af NATO’s og EU’s krav til Danmark. Resiliens defineres som evnentil at forberede, modstå og hurtigt komme sig efter strategiske chok og kriser. Siden Ruslands annektering af Krim i 2014 har NATO øget sit fokus på resiliens, hvilket afspejles i formuleringen af syv grundlæggende resiliensmål. Disse mål omfatter sikring af regeringskontinuitet, energiforsyning, vand- ogfødevaresikkerhed, håndtering af massetilskadekomst og migration samt robusthed i transport- ogkommunikationssystemer. EU’s NIS2- og CER-direktiver forpligter desuden medlemsstaterne til at styrkecybersikkerheden og den fysiske sikkerhed i kritisk infrastruktur. Danmark har implementeret sektorspecifikke tiltag som en del af det nationale beredskab, men udfordres af behovet for koordineringmellem offentlige og private aktører og på tværs af sektorer. Rapporten konkluderer, at afklaring oganvendelse af resiliensbegrebet er afgørende for at afskrække hybride trusler og styrke både civilt ogmilitært beredskab i NATO og EU.